Egentlig havde Lufthansa sendt sine kæmpestore Airbus A380 fly på pension for tre år siden. De passede ikke længere til en tid i forandring, mente man dengang.
Efter Corona pandemiens afslutning fortrød Lufthansa bitterligt den beslutning, for nu vendte passagererne tilbage i så store antal, at der igen var brug for verdens største rutefly.
I går eftermiddags klokken 15:35 gjorde en Airbus A380 så sit comeback på Lufthansas rute fra Münchens Lufthavn til Boston i USA.
Det skete med bayersk hornmusik og honningkage-hjerter til alle passagerer i den næsten udsolgte maskine.
Boston er den første destination, som Lufthansa vil benytte kæmpeflyet på. Fra den 4. juli følger New York efter som den næste.
Lufthansa vil i år placere fire Airbus A380 kæmpefly i München. Yderligere to ankommer til vinter fra værkstederne, hvor de er blevet genopfrisket efter den lange pause.
I forbindelse med overgang til vinter-fartplanen i oktober flyttes de store Airbusser over på nye ruter mellem München og Bangkok og München til Los Angeles.
I den nye Lufthansa konfiguration har kæmpeflyet 509 sæder i fire klasser: Fire på First Class 78 i Business Class, 52 i Premium Eco og 371 på Economy….
(Indledningsfoto: Munich Airport)
Skriv et svar