Lufthansa omsider reddet

Lufthansa kommer til at afgive attraktive pladser i de to stor-lufthavne Frankfurt og München, før EU med den danske konkurrence-kommissær Margrethe Vestager vil godkende en statsstøtte på ni milliarder euro til det tyske flyselskab.

EU blokerede i onsdags den aftale om Corona nødhjælp, som den tyske regering efter adskillige ugers forhandlinger havde fået på plads med Lufthansa. Den vil redde arbejdspladserne for størstedelen af flyselskabets 138.000 ansatte.

Aftalen indebærer, at den tyske stat bliver storaktionær i Lufthansa med 20 procent af ejerskabet. Desuden har regeringen ret til at stokke sin aktiepakke op til 25 procent, hvilket vil være nok tll at blokere beslutninger i bestyrelsen.

Den mulighed holder Tyskland åben for at undgå, at Lufthansa skulle blive solgt til udenlandske investorer fra f.eks. Arabien eller Kina.

Aftalen sendte imidlertid Angela Merkel i Berlin og Margrethe Vestager i Bruxelles på direkte kollisions-kurs. EU mente nemlig, at aftalen var i strid med konkurrence-reglerne og krævede kompensation for Lufthansas dominerende position på det tyske marked.

 

Lufthansa har måttet acceptere at afgive otte fly med 24 slots – det er start- og landings-rettigheder – i sine to vigtigste lufthavne Frankfurt og München. Fire i hver. Disse vigtige slots kan konkurrerende flyselskaber nu byde på.

Lufthansa ledelse havde i første omgang afvist den tyske regerings rednings-plan, fordi den kunne betyde sanktioner fra EU’s side.

Flere store tyske medier havde derfor regnet med, at parterne måtte bruge hele pinsen på at finde frem til enighed.

Lufthansas topfolk faldt dog til patten meget hurtigere. Det skete fredag aften, så alle parter kan holde ferie i en forlænget weekend på grund af helligdagene.

Lufthansa har en dominerende stilling på det tyske marked og sidder også solidt på Østrig, Schweiz og Belgien via sine ejerskaber af flyselskaberne Austrian, Swiss og Brussels Airlines.

I Frankfurt og München sidder Lufthansa således på to af tre slots, hvilket gør det svært for andre flyselskaber at komme ind.

Det gælder nemlig ikke kun om at få fat i slots, men også at slotsene ligger på de gode tider af døgnet, hvor der er flest passagerer.

Lufthansa er især bange for, at de ledige slots vil blive overtaget af lavpris-selskaber som Ryanair, easyJet eller ungarske Wizz Air.

Netop Ryanairs topchef Michael O’Leary har været en af de skarpeste kritikere af den tyske regerings hjælpepakke. Han mente, at der var tale om konkurrence-forvridning.

Åbenbart har Ryanair talt for åbne ører i Bruxelles. Helt modsat som for et par uger siden, da Air France og KLM fik lignende hjælp fra regeringerne i Frankrig og Holland. Da var EU underlig tavs.

Forretnings-modellen hos Lufthansa er den samme som hos andre store flyselskaber i Europa – de såkaldte ”netværks-selskaber”:

Strategien er at flyve mange mindre maskiner med nationale og regionale passagerer til nogle få ”hubs” – trafikale knudepunkter – hvor flyselskaberne har deres store langdistance fly til Amerika og Asien stående. Hos Lufthansa hedder knudepunkterne Frankfurt og München.

SAS gør det samme i København, British Airways i London Heathrow, KLM i Schiphol Amsterdam eller Air France i Paris’ Charles de Gaulle lufthavn. På den måde dominerer de store flyselskaber deres egne hjemmebaner.

Udgangspunktet før de åbenbart vellykkede forhandlinger fredag aften var, at Lufthansa ikke ville afgive noget som helst. Hellere gå i betalings-standsning end adlyde EU’s konkurrence-vogtere.

Angiveligt ville Bruxelles så kræve, at Lufthansa skulle droppe 20 fly og op til 80 slots, før EU ville give grønt lys for en statslig hjælpepakke på 71 milliarder kroner.

Tilsyneladende har de to parter fundet sammen i et kompromis, der ligger nogenlunde midt imellem. Siger Lufthansas bestyrelse og aktionærer ja til det nye forslag, vil også det sidste af Europas store flyselskaber have sikret sig penge til at kunne fortsætte driften….

(Indledningsfoto til artiklen: Lufthansa)