Tysklands store flyselskab skændes ikke kun med sine 21.000 kabine ansatte, der strejker i dag og i morgen, så Lufthansa har måttet aflyse mindst 1.300 afgange.
Lufthansa har også problemer med at tjene penge. Derfor skal der skæres endnu mere ned i udgifterne – og denne gang går det direkte ud over passagererne.
Fra den 28. november serverer Lufthansa kun ét varmt måltid til Economy Class passagerer på de lange ruter over f.eks. Atlanten.
Tidligere fik Lufthansa gæster to lune måltider. Fremover afløses den ene af en kold sandwich, som flyselskabet har travlt med at kalde ”wertig”. På dansk betyder det vel førsteklasses.
Ifølge flyselskabet er passagererne glade for ændringen, der har været prøvefløjet på udvalgte afgange i de senere uger.
Nu kan passagererne nemlig vælge mellem at spise deres måltid med det samme eller lægge det til side til lidt senere på flyveturen.
Lufthansa vil også kompensere for det manglende varme måltid ved at udlevere en gratis flaske vand på 0,5 liter til alle sine passagerer på de lange ruter.
Tidligere fik kun rejsede på Business Class og Premium Economy denne service. Hvis flasken er tømt, kan passagererne hente sig en ny og gratis oppe i flyets køkken.
Lufthansa meddeler samtidig, at man fra i går har indført en nye Economy Light klasse på næsten alle langdistancer hos både Lufthansa og hos datterselskaberne Austrian og Swiss.
Economy Light er passagerer, der flyver langt med kun håndbagage. Måltider og drikkevarer er gratis, selvom billetpriserne er lavere.
Lufthansa gruppen har haft Economy Light tilbuddet på sine nordamerikanske ruter i et stykke tid, men det udvides nu til alle inter-kontinentale flyvninger….
Skriv et svar