Selv om to flyselskaber som SAS og Lufthansa arbejder tæt sammen på mange ruter, kan der være markante forskelle i service-udbuddet på de samme strækninger.
Mens SAS serverer gratis kaffe og te på alle sine klasser – også Economy – skal man betale mange penge for den varme drik hos Lufthansa og dets datterselskaber. Typisk fem euro.
På den anden side er Lufthansa ikke helt så striks med håndbagagen som SAS. Lufthansa har f.eks. ikke en slim-line Economy, hvor man skal betale for alt over en plastik-pose, man kan lægge under sædet foran.
Utallige utilfredse kommentarer fra passagerer ser nu ud til, at Lufthansa bliver mere large på sin Economy Class.
Tre år efter afskaffelsen af gratis drikkevarer på ”monkey class” vil det store tyske flyselskab genindføre dem til sommer, I hvert fald delvis og som test på en række korte og mellemlange ruter i Tyskland og Europa.
Ifølge flere tyske medier kæmper Lufthansa med svigtende kunde-tilfredshed. Den vil flyselskabet prøve at modvirke med bl.a. gratis kaffe og te.
Selvom det er sparetider i Lufthansa, vil tyskerne ikke skære ned på kunde-service. Snarere tværtimod.
En simpel nødvendighed i et marked, der er ved at finde helt tilbage til normale tilstande efter nedturen under Corona….
(Indledningsfoto til artiklen: Oliver Roesler / Lufthansa)
Skriv et svar