Allerede inden Corona krisen lammede flytrafikken verden over, havde Lufthansa planer om at satse stærkere på ferie-turister end før.
Især ville tyskerne gå efter at transportere feriefolket til fjerne destinationer i f.eks. Karibien og paradis-øerne i Stillehavet med direkte ruter fra Frankfurt og München.
Nu kunne det se ud, som om Lufthansa har støvet sine planer af. De skal gennemføres fra marts næste år, hvor sommersæsonen 2021 indledes.
Den tyske luftfarts-gigant må dermed håbe og satse på, at anden bølge af Corona vil være overstået om seks måneder.
Med udgangspunkt i Frankfurt vil Lufthansa bl.a. flyve tre gange om ugen til den Dominikanske Republik i Karibien fra den 29. marts næste år.
Lufthansa vil også have tre ugentlig afgange til Mombasa i Kenya og herfra videre til Zanzibar og Tanzania. Her skal flyvningerne indledes den 31. marts.
Noget senere – den 3. juni – vil Lufthansa åbne en direkte rute til Anchorage i Alaska. I gamle dage ville det være en typisk mellem-landing på vej fra Europa til Japan. Nu om dage er Alaska selv blevet en turist-magnet.
Endelig bliver direkte flyvninger fra Frankfurt til Mauritius og Maldiverne – se artiklens indledningsfoto – en hel-års foreteelse. Tidligere servicerede Lufthansa kun disse to destinationer om vinteren.
Når Lufthansa siger Lufthansa, behøver det ikke være Lufthansas egne fly. Tyskerne ejer flyselskaber i Østrig, Schweiz og Belgien, og de vil blive trukket ind i projekterne.
Flyveturene mellem Frankfurt og Alaska foregår således i langdistance maskiner fra Brussels Airlines.
Ifølge Lufthansa kan billetter til de fjerne feriemål allerede nu bookes på flyselskabets hjemmeside….
(Indledningsfoto til artiklen
Skriv et svar