Langt fra alle fodbold-landshold, der deltager i VM fra næste uge, er tilfredse med forholdene i værtslandet Qatar. De mener, at det rige arabiske land overtræder menneske-rettighederne.
Det danske landshold har demonstreret sin kritik via tekster på fodbold-trøjerne. Tyskerne følger nu efter med bemalingen på dét Lufthansa passagerfly, der skal transportere spillerne til Qatar,
Lufthansa har ikke kun ændret sit logo på Airbus A330 flyet til ”Fanhansa”, ligesom flyselskabet har gjort ved tidligere store sports-arrangementer i udlandet.
Tyskerne har også tilføjet motiver med en hel række mennesker i forskellige hudfarver og teksten ”Diversity Wins!”.
Dermed vil Lufthansa understrege, at der ikke må gøres forskel på folk på grund af deres køn, nationalitet, etniske baggrund, alder, identitet eller seksuelle orientering.
Den store og specielt dekorerede Airbus afgår i dag fra Tyskland til Muscat i emiratet Oman, hvor det tyske fodbold-landshold for mænd har oprettet sin træningslejr forud for VM….
(Indledningsfoto til artiklen: Lufthansa)
Skriv et svar