Hvor meget magt, flyvelederne i lufthavnenes kontroltårne har, oplever vi meget tydeligt i København i denne tid.
Nu kunne det imidlertid også se ud, som om kontroltårnene selv skal se mere magtfulde ud end i dag.
I hvert fald skal Polens nye super-lufthavn nær Warszawa udstyres med det næsthøjeste kontroltårn i Europa.
Op til 105 meter skal kontroltårnet i den nye ”Centralny Port Komunikacujny” – kort CPK – rage op i luften.
Kun Wien har så et endnu højere tårn, mens Københavns Lufthavn må nøjes med et på 70 meter.
Polakkerne har ambitioner om, at den nye lufthavn skal nuppe status fra København, Hamborg og Berlin som Nordeuropas største hub – – for luftfarten.
Den nye lufthavn bygges til at kunne håndtere 65 millioner passagerer om året. Planerne er i København er knap så høje. Her vil man være glade for 40 millioner.
Byggeriet af den nye storlufthavn indledes i denne sommer. CPK skal så stå færdig ved årsskiftet 2027/28 og i første omgang kunne håndtere 40 millioner gæster.
Polen har bedt den verdensberømte stjerne-arkitekt Sir Norman Foster om at tegne den nye lufthavn og stå for planlægningen af landets største infrastruktur-projekt.
Det eneste, der endnu ikke er helt fastlagt, er kontroltårnets udseende. Kun, at det gerne må være op til 105 meter højt.
En konkurrence om kontroltårnet udløber den 6. juni. Ni selskaber og konsortier ventes at lægge billet ind på den nye lufthavns visuelle vartegn….
(Indledningsfoto til artiklen: CPK Airport)
Skriv et svar