I 2001 forsøgte terroristen Richard Reid at smugle plastik-sprængstof ind i et passagerfly, som han havde skjult i sålerne på sine sko.
Det lykkedes heldigvis ikke for ”sko-bomberen”, som han siden er blevet kaldt. Hans trick blev opdaget, og hundreder af menneskeliv formentlig reddet.
Til gengæld har Richard Reids stunt betydet, at røntgen fotografering af sko siden da er blevet en fast del af sikkerheds-proceduren i de fleste større lufthavne verden over.
Dertil kommer naturligvis alle de andre besværligheder med at tømme lommer, tage jakker, bælter og frakker af, vise at laptop og smartphone virker osv.
Det værste er dog de bakker, som vi skal lægge vores habengut op i, så det kan køre igennem scanneren, mens vi selv skal marchere igennem den elektroniske dørkarm med sensorer i og blinkende lamper på.
Hver dag bruges plastik bakkerne af hundreder – måske tusinder – af mennesker, hvis tøj og ikke mindst sko ikke altid er lige rene.
Resultatet er, at bakkerne indeholder flere virus end toiletlåg og trappe-gelændere, der ellers er berygtet som de rene bakterie bomber.
Den alarmerende opdagelse kommer, efter at finske og britiske forskere systematisk har taget prøver af Security bakkerne i Helsinkis store Vantaa lufthavn.
Ikke fordi finnerne sviner mere end andre, men fordi forskerne skulle begynde ét sted – og ideen til undersøgelsen kom fra finske virologer og læger.
Deres konklusioner er foruroligende: Brugt tyggegummi er det mindst ulækre, som folk slæber med ind på deres såler og efterlader i bakkerne. Men de kunne jo også have trådt i f.eks. en hundelort uden at opdage det.
Ifølge forskerne er der farlige bakterier på hver anden plastik bakke i Security. Her fandt de bl.a. corona-, adeno- og rhino-virus, der kan smitte folk med forkølelser og være skyld i andre sygdomme i åndedrætsvejene.
Forskerne har offentliggjort deres resultater i det ansete fagtidskrift ”BMC Infectious Diseases”. I rapporten anbefaler de to forholdsregler, der kan afværge de værste farer:
Passagerer, som er gået igennem Security og har fået deres ejendom og tøj på, skal som det første finde et toilet eller en håndvask med sæbe og gerne desifincerende væske – og så skal de give deres hænder en rigtig grundig omgang rens og vask.
Tilsvarende bør lufthavne indføre procedurer, hvor plastic bakkerne bliver sendt til vask, rens og desinficering mindst én gang om dagen. I travle perioder med mange passagerer gerne flere gange i løbet af et døgn.
Årsagen til den øgede sundheds-risiko i lufthavne er ironisk nok de lavere billetpriser, der har fået mange flere mennesker ud at flyve.
De kommer fra alle mulige steder i verden, hvor der kan være udbrudt lokale epidemier, eller der er virus og bakterier, som ikke kendes i de lande, passagererne rejser til.
I forbindelse med den aktuelle analyse tjekkede forskere fra bl.a. det finske sundheds-ministerium 43 forskellige steder i Helsinkis lufthavn, hvor mange mennesker rører ved de samme ting.
Kun én ting var en større bakterie bombe end bakkerne i sikkerheds-kontrollen. Det var betalings-terminalerne i lufthavnens apotek.
”Både rhino-virus og corona-virus OC43 blev opdaget på de samme knapper på betalings-terminalen i apoteket,” skriver forskerne helt nøgternt i deres rapport.
At lige netop dét sted er så udsat for bakterier, kan næppe undre. For hvorfor går folk på apotek, når de er i lufthavnen og skal ud at flyve?
Det er selvfølgelig, fordi de føler sig småsyge, har en forkølelse på vej osv. De vil købe hostesaft, næsespray og éngangs lommetørklæder til at bekæmpe dårligdommen med.
Næste gang, jeg skal bruge en betalings-terminal i lufthavnen, tror jeg, at jeg vil gå efter en, der har trådløs betaling. Så kan jeg nøjes med at røre mit eget kreditkort – eller i hvert fald i Danmark – bruge MobilePay….
Skriv et svar