Parkeringshuse og -pladser er ofte en af de store indtægts-kilder for lufthavne: Hvis man er uheldig, kan p-afgiften være dyrere end flybilletterne.
Københavns Lufthavn tjener også godt på sine p-pladser til flygæster, men skal nu frygte en direkte konkurrent om bilisternes penge.
Butiks-centret Field’s, der ligger meget tæt på Danmarks største lufthavn, har nemlig i går åbnet et afsnit af sine p-pladser, som henvender sig direkte til flyrejsende. Priserne skal være billige og konkurrence-dygtige i sammenligning med lufthavnens..
København er den tredje lufthavn i verden, hvor finske GoParking etablerer sig. Tidligere fandtes GoParking kun i Jumbo indkøbscentret ved Helsinkis lufthavn og i T1 shopping-centret ved Tallins lufthavn i xxxx.
Field’s understreger, at det kun tager seks minutter med tog fra indkøbscentret til lufthavnen. Det er ikke længere tid, end det tager at bevæge sig fra en af lufthavnens store udendørs p-pladser og ind til afgangshallen.
En parkering i Field’s giver samtidig den fordel, at de flyrejsende kan shoppe eller slappe af i det store indkøbscenter fremfor at spadsere rundt i lufthavnen.
GoParking systemet et 100 procent digitalt. Man booker sin parkeringsplads via mobiltelefon eller pc på www.goparking.dk og kører via automatiske sluser ind på sin reserverede plads i Fields.
De finske p-plads udbydere planlægger at åbne lignende services i andre europæiske storbyer, der har et indkøbscenter i nærheden af lufthavnen.
Desuden ser GoParking sig som en mere bred leverandør af services til flyrejsende end bare p-pladser. I Field’s skal det således være muligt at tjekke både sig selv og sin bagage ind til flyrejsen, når bilen er parkeret….
(Indledningsfoto til artiklen: Leif Jørgensen / Wikimedia)
Skriv et svar