Jeg kender faktisk ingen mennesker, der vil sige ”tag ud og flyv”, når jeg spørger, om de kan udpege fantastiske kulinariske oplevelser. Mindeværdige måske nok, men så er det ikke for det gode.
De fleste forbinder måltider ombord på et fly med kantinemad, der bare er pakket i en håndfuld separate bokse. Selvfølgelig er der undtagelser, men hvem har råd til at flyve på First Class?
Flymad er derfor genstand for masser af jokes og anekdoter. Mange er fortjente – andre ikke. Nogle er måske endda sande.
Sandt er det i hvert fald, at maden hos ét flyselskab er så god, at den nu er grundlag for en hel kæde af restauranter nede på jorden. Alle serverer de de samme måltider, som man får på flyene hos det malaysiske lavpris selskab AirAsia.
Den første AirAsia restaurant er åbnet i Malaysias hovedstad Kuala Lumpur, hvor den er blevet en solid succes. På visse dage står kunderne ligefrem i kø for at sikre sig madboksene. Også uden at det går foregår i 10.000 meters højde i et flyvende aluminiums-rør.
Santan restaurant nummer ét er placeret på første sal i Kuala Lumpurs gigantiske Mid Valley indkøbscenter. Her er der konstant fem kokke plus en håndfuld elever i gang med at tilberede populære in-flight retter.
AirAsia regner med at åbne yderligere fem Santan restauranter i 2020. Derefter skal det gå stærkt med over 100 spisesteder i de næste tre til fem år.
AirAsia tilpasser menuerne, så de passer til de lande, hvor restauranterne tilpasses. I de fleste tilfælde vil det være lande og regioner, som flyselskabet har ruter til….
(Indledningsfoto til artiklen: AirAsia)
Skriv et svar