Fra i morgen fredag den 6. november tilbyder Danmarks næst-største lufthavn – den i Billund – at man kan blive lyntesttet for Corona, inden man rejser afsted eller lander igen efter en tur i udlandet.
Der er tale om en såkaldt anti-gen test, hvor man bliver podet fra næsen. Resultatet foreligger efter 15 minutter.
Lyntesten foretages af SOS international, der har etableret tre andre test-laboratorier i Danmark. Her er efterspørgslen stor efter at få tjekket sig for Corona smitte.
Det er vigtigt at vide, at lyntesten ikke nødvendigvis kan bruges som dokumentation for, at man er smittefri, når man rejser i udlandet.
Nogle lande forlanger den store og mere langsommelige PCH-test, som de danske sundheds-myndigheder foretager.
Samme problem-stilling har Falck, der også er begyndt at tilbyde lyntests til private borgere. Se Trends & Travels artikel om Falcks test her.
Det er op til hver enkelte rejsende selv at tjekke, hvad de lande forlanger af Corona pas eller andet bevis for, at man ikke er syg af COVID-19.
Region Syddanmark har også en test-station i Billund Lufthavn, hvor den store test bliver foretaget. Her tager det dog de sædvanlige to-tre dage, før man får svar.
Den nye lyntest i Billund Lufthavn koster 375 kroner, og man kan kun blive testet, hvis man er symptom-fri. Man kan booke en tid fra fredag den 6. november på www.sos.eu/da/covid-19-test
SOS International oplyser, at den lyntest, man anvender, er fransk og kommer fra firmaet Biosynex. Den er godkendt af den danske læge-faglige rådgivnings-virksomhed Medkoncept.
Ifølge SOS har lyntesten en nøjagtighed på over 95 procent. Testresultaterne videresendes til Statens Serum institut….
(Indledningsfoto til artiklen: Billund Lufthavn)
…………
Skriv et svar