Mens København har jævnet Pusherstreet med jorden i Christiania, har tyskerne for fjorten dage siden indført nye og lempelige hash-regler for sine indbyggere.
Tyskere må nu godt have cannabis på sig, lagre en lille mængde derhjemme og sågar dyrke et par enkelte hash-planter ved siden af tomater og agurker i køkkenhaven.
Med de nye regler kommer selvfølgelig også spørgsmålet, om tyskerne må have hash med i flyet og f.eks. tage det med på ferie til udlandet.
Samme spørgsmål popper vel op for danskere, der pludselig kan købe cannabis frit overalt syd for grænsen. Må det måske tages med hjem til Danmark?
Ifølge det tyske Forbunds-politi er det ikke noget problem at tage de tilladte små mængder på 25 gram hash med på flyrejser i hånd- og indtjekket bagage. Ryge den ombord må man dog ikke.
Også piloter og kabine-personale kan tage hash med på rejsen. I hvert fald set ud fra et juridisk synspunkt. Om deres flyselskaber tillader det, er et helt andet spørgsmål.
Hash-tilladelsen gælder kun indenrigs flyrejser i Tyskland. Det er forbudt både at eksportere eller importere cannabis.
Med andre ord er det strafbart for danskere og tyskere at tage hash med ud ad landet. Det gælder både i fly, biler, tog, busser og til søs.
De nye tyske cannabis-love tillader fra den 1. april, at voksne må have op til 25 gram hash på sig. I deres hjem må de opbevare 50 gram….
(Indledningsfoto til artiklen: Andrej Lisakov / Unsplash+)
Skriv et svar