Perus kultur-ministerium meddelte i dag, at turister igen kan besøge Sydamerikas mest berømte arkæologi-attraktion – inkaernes ruinby Machu Picchu højt oppe i Andes-bjergene.
Det sker efter, at adgangen til Machu Picchu har været blokeret for turister i flere uger på grund af politiske uroligheder i Peru.
Åbningen sker på trods af, at regeringen i Lima har forlænget undtagelses-tilstanden i bl.a. hovedstaden og i flere andre regioner af Peru med 30 og 60 dage.
Det danske Udenrigsministerium har ingen speciel rejsevejledning for Peru, men henviser til andre landes anbefalinger.
Det tyske Auswärtiges Amt fraråder i dag alle ikke-nødvendige rejser til det hos turister populære Andes-land.
Ifølge den tyske hjemmeside er flere regioner af Peru ramt af ubegrænsede strejker. Der er voldelige demonstrationer og hyppige blokader af veje.
Mange hoteller i Peru er lukket. Fly, busser og tog fungerer kun med afbrydelser eller er helt aflyst. På grund af blokaderne kan der være regional og lokal mangel på fødevarer, medicin og brændstoffer….
(Indledningsfoto til artiklen: Junior Moran / Unsplash)
Skriv et svar