Måske er det ikke lige årstiden at skrive om, hvilke badestrande der er de bedste i Europa. Sommerferien er jo overstået.
På den anden side viser en ny international undersøgelse, at de bedste strande ligger ved Middelhavet og ud for Afrikas vestkyst.
Dér er luft- og badevand stadig fint i oktober, hvor efterårs-ferien holdes. Så måske, det var en god idé at lade sig inspirere af analysen fra engelske Ann’s Cottage.
Ann’s er en af Europas største butikskæder og forhandlere af tøj og udstyr til surfere og frilufts-folket. Virksomheden har derfor et stort kendskab til Europas gode og mindre gode badestrande.
I den omfattende undersøgelse af 50 badebyer indgår bl.a. strandenes kvalitet, vand-temperatur, restauranter og barer samt deres ”instagrammability”.
Det svære ord markerer, om stranden har motiver, som det er rigtig godt at tage fotos af og dele dem i sociale medier.
Her er de 10 badestrande, der klarer sig bedst og derfor må være det helt rigtige sted at besøge for vandhunde:
- Madeira i Portugal
- Valencia i Spanien
- Cannes i Frankrig
- Volos i Grækenland
- Ayia Napa i Cypern
- Sliema på Malta
- Antibes i Frankrig
- Chania i Grækenland
- Saint-Tropez i Frankrig
- Porto i Portugal
Top-10 listen er sammensat af karakterer for fem forskellige vurderinger. Derfor kan det nok være relevant også at vise vinderne af de enkelte kategorier:
- Europas reneste bade-områder har Madeira, der har 17 strande med blåt flag.
- Ayia Napa på Cypern har den højeste sommer temperatur med 26 grader i gennemsnit.
- Saint Tropez I Sydfrankrig byder på det største udvalg af spisesteder. 547 pr. 10.000 mennesker.
- De billigste øl og cocktails finder man på Sunny Beach i Bulgarien . En cocktail koster i snit 24 kroner og en stor fadøl otte kroner.
- Endelig er Istanbuls strande de flotteste at fotografere. På instagram ligger 82,5 millioner taggede billeder af dem….
I kan studere den komplette oversigt med vurderinger af 50 badestrande i Europa ved at følge dette link….
Skriv et svar