Længe forsøgte Balearerne – det vil sige Mallorca, Ibiza og co – at slippe uden om de skrappe spanske Corona restriktioner.
Undskyldningen skulle være, at smitten med COVID-19 virus var langt lavere på de populære ferieøer end inde på fastlandet.
I foråret fik Mallorca da også lov til at modtage udenlandske feriegæster tidligere end resten af Spanien. Et begrænset antal, men nok til at sprede lidt optimisme igen i den lokale rejsebranche.
Foråret er nu længe siden. Meget længe siden. I dag har Mallorca det højeste smittetal i hele landet. Det var på 607 her i julen – en stigning på 200 på en uge.
Til sammenligning ligger det spanske smittetal i gennemsnit på 249. I Danmark har vi 755 – ifølge EU’s center for sygdoms-kontrol ECDC.
De Baleariske Øers minister-præsident Francina Armengol advarede i går søndag, at situationen er alvorlig, og smitte-risikoen ”ekstrem høj” på Mallorca. Øen indfører derfor fra i morgen tirsdag en række skærpelser af sine Corona restriktioner:
Restauranter, cafeer og barer skal lukke allerede klokken 18 – fire tidligere end før. Andre butikker skal lukke kl. 20. Undtaget er købmænd, supermarkeder, apoteker og tankstationer.
Skærpelsen gælder i to uger – indtil den 11. januar 2021….
Med andre ord er det ikke meget sjovere at være på Mallorca lige nu end i Danmark….
(Indledningsfoto til artiklen: Alex / Pexels)
Skriv et svar