Mallorca nåede lige at få en ok sommer og efterår, fordi rejse-restriktionerne blev lempet, og hundrede-tusinder af nordeuropæere rejste ned på den populære ferieø for at få lidt varme, sol og farve på kroppen.
Nu er Coronaen begyndt at stige igen i Spanien – ligesom i resten af Europa – og regional-regeringen på de Baleariske Øer har derfor følt sig tvunget til at stramme reglerne.
Hvis man vil besøge barer, restauranter og andre steder med en kapacitet på over 50 personer, skal man fra i lørdags vise et Corona-pas og en aktuel Corona test for at få adgang.
Denne nye skærpelse gælder i første omgang indtil den 24. januar. Den gælder alle indendørs lokaler og overdækkede terrasser.
Der er tale om en udvidelse af de såkaldte 3G-regler – vaccineret, overstået Corona smitte, PCR test – som allerede i et stykke tid har fungeret ved besøg på diskoteker, natklubber og plejehjem.
Myndighederne truer med hårde straffe, hvis reglerne ikke overholdes. Ifølge det spanske medie ”Diario de Mallorca” er der tale om bøder på op til 600.000 euro eller ca. kroner.
Reglerne gælder ikke kun for Mallorca, men også på de baleariske nabo-øer. Det er første og fremmest Ibiza.
Som nævnt er Mallorcas Corona-smitte i stigning, men med 152 pr. 100.000 indbyggere ligger den langt under f.eks. den danske. Mallorca har indtil videre registreret to tilfælde af den nye Omikron variant af virussen….
(Indledningsfoto til artiklen: Jo Kassis / Pexels)
Skriv et svar