De fleste er vel efterhånden klar over, at det gule danske sygesikrings-kort ikke virker længere, når man rejser i udlandet.
I stedet skal man have et blåt kort med i bagagen, der sikrer mod sygdom og ulykker i EU-landene.
Alligevel oplever mange, at de skal betale større beløb for behandlingen.
Ikke underligt, at hver anden dansker er i tvivl om, hvordan han eller hun egentlig er dækket af det blå EU-sygesikringskort.
Det afslører en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.
Sagen er nemlig, at rejsende ofte skal lægge ud af egen lomme til f.eks. sygdoms-behandling i udlandet, inden de kan få pengene refunderet, når de kommer hjem.
Ifølge Udbetaling Danmark oplevede mindst 3.700 danskere den situation i 2022. Derfor er det nok en god idé at tjekke reglerne op, inden man rejser på sommerferie i andre EU-lande.
Problemet ligger i, at mange europæiske lande kræver en egenbetaling i forbindelse med behandling i deres offentlige sundhedsvæsen.
Det må EU-kort sikrer, at man som dansker ikke skal betale for udgifter, der rækker ud over prisen for egen-betalings-satsen.
Forsikrings-selskaber som Gouda og Gjensidige anbefaler naturligt nok danskere at tegne en ekstra rejseforsikring og ikke nøjes med at stole alene på det blå sygesikrings-kort.
”Selvom prisen for behandling i EU kan variere i både omfang og, hvilket land der er tale om, kan det nemt blive til beløb på mange tusinde kroner for selv relativt simple behandlinger for f.eks. infektioner eller knoglebrud,” forklarer Louise Hertzum Andersen. Hun er chef for forretningsudvikling hos Gouda Rejseforsikring.
Derfor er det vigtigt, at danskerne sætter sig ind i reglerne, før de pakker kufferten og rejser på sommerferie.
Næsten halvdelen af danskerne tror nemlig fejlagtigt, at det blå sygesikringskort giver indehaveren de samme rettigheder til gratis behandling i udlandet, som de er vant til hjemmefra det danske sundhedsvæsen.
”Skulle man komme ud for sygdom eller uheld uden en rejseforsikring i udlandet, risikerer man ikke kun at få store udgifter til behandlingen. Man står også alene med at navigere i et ukendt sundhedsvæsen, der måske ikke leverer sundheds-behandling af samme standard som hjemme i Danmark,” påpeger Louise Hertzum Andersen.
Hun tilføjer, at man i værste fald selv skal stå for at arrangere og betale hjemtransporten. Derfor er det vigtigt at være forsikret bedst muligt….
(Indledningsfoto til artiklen: Natalya Zaritskaya / goodmood77 / Unsplash)
Skriv et svar