I gamle dage konkurrerede Grønland og Finland om, hvor julemanden bor.
Kapløbet ser Finland ud til at have vundet med sin jule-landsby Rovaniemi, der hvert år tiltrækker i flere hundrede-tusinde turister.
Det bliver nok også tilfældet i år, for alene jule-lufthavnen Rovaniemi åbner 12 nye flyruter op til højtiden. Dertil kommer dem, der allerede har ligget fast fra sidste år.
De nye flyruter op til julemanden har plads til 150.000 flere passagerer end i julen sidste år.
Med andre ord får den gamle mand med det hvide skæg travlt, hvis man skal hilse på dem alle sammen og høre børnenes julegave-ønsker.
I alt regner de fire laplandske lufthavne med at få 240.000 ekstra rejsende på i alt 18 nye flyruter i denne vinter. Dermed kommer det totale antal flyruter til og fra Lapland op på 35.
Flyselskaber med nye ruter til Rovaniemi omfatter bl.a. Finnair, Ryanair, easyJet, Vueling, Eurowings, Iberia og Austrian.
De kommer så flyvende med juleglade gæster fra England, Tyskland, Østrig, Spanien, Norge, Skotland, Italien. Holland og Frankrig….
(Indledningsfoto til artiklen: Santa Claus Village)
Skriv et svar