Selvom EU’s sundheds- og luftfarts-myndigheder meldte ud i går, at mundbind ikke længere er pligt i lufthavne og fly fra på mandag, er det langt fra alle EU-lande, som vil følge lempelsen.
Ifølge Ryanair her til morgen vil der fortsat være mindst 15 EU-lande, hvor kravet om mundbind fortsætter via lokal lovgivning. Det er i:
- Cypern
- Estland
- Frankrig
- Grækenland
- Holland
- Italien
- Letland
- Litauen
- Luxembourg
- Malta
- Portugal
- Spanien
- Tjekkiet
- Tyskland
- Østrig
I de pågældende 15 lande er der – uanset de nye EU-lempelser – fortsat krav om maske i offentlig transport. Det vil sige bus, tog, taxi – og altså også fly.
På flyruter i Danmark og i Skandinavien kan man rejse uden mundbind. Nogle flyselskaber har allerede indført det på ruter ned i Europa, men så kun den ene vej. Med maske på fra Danmark til Europa, men uden den modsatte vej.
Ryanair selv vil droppe kravet om mundbind på sine fly fra på mandag, hvor det er tilladt.
Under alle omstændigheder er det en god idé at tage mundbind på eller i det mindste med. Så er man sikret, og Corona risikoen er altid mindre med maske på end uden….
(Indledningsfoto til artiklen: Air France)
Skriv et svar