Det er en gammelkendt historie, at Emirates henter sine First og Business Class passagerer med limousine ved husdøren. Chaufføren kører så kunden til lufthavnen eller den modsatte vej.
Meget færre ved, at det belgiske flyselskab Brussels Airlines tilbyder en lignende service. Brussels, der er et datterselskab i Lufthansa koncernen, har bare ikke markedsført den så heftigt som Emirates.
Brussels Airlines tilbyder at hente og køre passagerer til lufthavnen i Bruxelles og gerne over længere afstande. – sågar fra udlandet.
Limousine-tjenesten gælder også grænse-nære områder i Belgiens nabolande Frankrig, Holland, Luxembourg og Tyskland.
Kravet er dog, at den pågældende passager skal have købt en flybillet, der koster mindst 2.500 euro eller ca. kroner med Brussels Airlines. Billetten skal samtidig gælde for en rejse til en destination i USA, Europa eller Afrika.
Det belgiske flyselskab er dog åben for et smart lille trick. Flere kan køre i samme limousine, hvis deres billetter tilsammen når op på 2.500 euro. Det vil i praksis sige 630 euro til hver. Dog skal de alle flyve til samme destination.
Ifølge den amerikanske luftfarts-blog ”One Mile at a Time” har Brussels Airlines haft sin chauffør-service kørende i over otte år, og den har såmænd overlevet Corona krisen.
Flyselskabet introducerede i sin tid den gode idé, for trafik-forbindelserne til og fra Bruxelles og andre byer var ret så dårlig i betragtning af, at vi taler om Europas ”hovedstad”….
(Indledningsfoto til artiklen: Lufthansa)
…………
Tyskland går Mallorca amok
Skriv et svar