Det kunne godt se ud, som om Ryanair satser stærkt på den danske hovedstad denne sommer.
Efter annoncering af nye ruter til tyske Weeze ved Düsseldorf og Faro i Portugal for godt en uge siden kommer nu også Pisa i Italien på programmet.
Byen med det berømte skæve tårn er populær hos danskerne – og dermed også hos flyselskaberne. Ryanair skal nemlig konkurrere direkte med SAS og Norwegian på ruten.
Ryanair åbner sine flyvninger mellem København og Pisa den 2. juli. Ruten vil blive betjent to gange om ugen frem til den 25. oktober af et Boeing 737 fly fra Ryanairs datterselskab Malta Air.
Pisa bliver samtidig den syvende by, som Ryanair flyver til fra København. Allerede nu kan man bruge den irske lavpris-gigant til Rom, Venedig, Milano, Bologna, Napoli og Torino.
Hvis man kender Ryanair ret, kan der dog nå at ske flere ændringer, før sommer-fartplanen åbnes omkring 1. april.
Tidligere har Ryanair bl.a. droppet sin planlagte rute mellem København og Barcelona, ligesom vinterruten til Liverpool ikke forlænges hen over sommeren….
(Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)
Skriv et svar