Om mindre end to måneder løber det danske herre-landshold i fodbold ind på banen til sin første kamp ved fodbold-EM i Tyskland.
Det vil ikke bare kunne ses på salget af nye tv-apparater til de danske stuer, værtshuse som stiller storskærme op for at holde på sit publikum eller supermarkeder, der overgår hinanden i tilbud på snacks, pizzaer og øldåser.
Rejsepriserne til Tyskland vil også ryge i vejret. Ikke mindst flybilletterne til de tyske byer, hvor det danske landshold skal spille.
Ifølge den store rejse- og pris-portal momondo er billetpriserne allerede godt på vej op nu:
Flyrejser til Frankfurt, der er en af de danske spillebyer, er således steget med 47 procent i forhold til samme tidspunkt for et år siden.
München er ikke meget billigere. Her koster flybilletter fra Danmark i dag 37 procent mere end i april 2023 – og tendensen er stigende.
Derfor er det nok en god idé at booke flybilletter meget snart, medmindre man vil opleve, at det er meget dyrere at flyve fra København og Billund til Tyskland end til USA eller Asien.
Momondo kan også mærke den stigende fodbold-feber på en anden vis. Antallet af søgninger på flybilletter til de tyske værtsbyer er skudt i vejren med over 300 procent i de senere uger.
Fodbold-EM sparkes i gang den 14. juni, og de danske herrer skal spille deres indledende kampe i Frankfurt, München og Stuttgart. Går alt perfekt, ender holdet i EM-finalen i Berlin.
Der er store forskelle på flybillet-priserne til de forskellige fodbold-byer: Berlin og München har således kun moderate stigninger på 10 og ni procent.
Helt anderledes med Frankfurt, hvor rejserne allerede nu er næsten 50 procent dyrere og antallet af søgninger mere end fire-doblet. En tilsvarende interesse er der for flybilletter til München under EM.
Momondos rejse-ekspert Per Christiansen fortæller til Trends & Travel, at de tyske værtsbyer har meget andet at byde på end fodbold:
”Jeg tror, at mange danskere vil vælge Tyskland til sommer som en kombineret ferie- og fodbold-oplevelse. Vores naboland er nemt at komme til, og det har både smuk natur, masser af kultur og historie, god mad, øl og vin.”
De danske drenge skal spille den første kamp mod Slovenien i Stuttgart den 16. juni. Næste kamp er mod England i Frankfurt den 20. juni og den sidste kamp i gruppespillet mod Serbien i München den 25. juni.
De danske drenge skal spille den første kamp mod Slovenien i Stuttgart den 16. juni, den næste mod England i Frankfurt den 20. juni og den sidste gruppespilskamp i München mod Serbien den 25. juni….
(Indledningsfoto til artiklen: Firmbee / Pixabay)
Skriv et svar