(Opdateret) Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har i dag lavet en aftale for pakkerejse-branchen.
Det skal spænde et økonomisk sikkerhedsnet under danske ferie-rejsende og charter-branchen frem til den 31. august.
Den nye aftale bygger på indspark fra en ekspert-gruppe, som regeringen kaldte ind for at finde en løsning på, hvordan pakkerejse buraerne kan komme bedst muligt igennem en kriseramt sommer.
Ligesom rejsebureauer, hoteller, bus- og flyselskaber har charterselskaberne været hårdt ramt af lukkede landegrænser.
Mens regeringen fastholdt sine strikse rejse-anbefalinger, er ingen danske charterfly rejst sydpå med feriegæster, som de plejer på denne tid af året.
Bag det ekstra sikkerhedsnet står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.
Aftalen omfatter bl.a. at øge det lån, som staten tidligere har givet branchen. Lånet øges med 725 millioner kroner til nu 2,25 milliarder kroner. Yderligere tiltag er følgende:
- Statsgarantien forlænges til 31. august 2020.
- Koblingen mellem individuel gælds-optagning og kollektiv tilbagebetaling af tab på statsgarantien fjernes.
- Videre drøftelse af oplæg til et lovforslag til justeringer af Rejsegarantifonden, så Rejsegarantifonden vil være bedre rustet til at håndtere kriser i rejsebranchen.
- Rejsegarantifonden får et tilskud på 1 million kr.
Helt så positiv som regeringen er den danske rejsebranche dog ikke over for den nye hjælpepakke. Politikerne på Christiansborg har helt åbenlyst ikke forstået, i hvilken dyb krise danske rejsebureaer og rejse-arrangører befinder sig, mener branc´he-organisationen Danmarks Rejsebureau Forening.
Hjælpepakken fokuserer alene på at styrke Rejsegarantifondens økonomi, så forbrugerne får refunderet deres penge for charterrejser, hvis rejsebureauerne begynder at gå konkurs. Den støtter ikke den danske rejsebranche, hvor tusinder frygter for deres job:
“Vi er enige i, at forbrugerne skal sikres bedst muligt, men det er en forudsætning, at der rent faktisk eksisterer en dansk rejsebranche efter COVID-19 pandemiien. Det er tvivlsomt efter regeringens nye tiltag,” skriver Danmarks Rejsebureau Forening..
.(Indledningsfoto til artiklen: Sarahbernier3140 / Pixabay)
Skriv et svar