Kun en dag, efter at Norwegian meddelte, at man vil købe det norske flyselskab Widerøe, står lavpris-selskabet klar med sin næste nyhed om Norge.
Fra den 26. oktober åbner Norwegian nemlig en direkte rute mellem København og Tromsø, der ligger 350 kilometer nord for polarcirklen.
Tromsø med 65.000 indbyggere er mest kendt for sin store fiske-industri, men har også udviklet sig til at være lidt af en turist-magnet.
Tromsø er nemlig et rigtig godt sted at opleve midnatssol og nordlys. De forekommer om vinteren, og derfor betjenes den nye rute i første omgang kun i vintersæsonen.
Med Tromsø som udgangspunkt kan man tage på tur i det smukke Nordnorge med f.eks. vandring i fjeldene og hvalsafari. Desuden vil man se mange krydstogtskibe i Tromsøs havn.
Ud over den nye rute til Tromsø flyver Norwegian også direkte fra København til Oslo, Stavanger og Trondheim. Fra Billund flyver Norwegian direkte til Oslo og Bergen….
(Indledningsfoto til artiklen: Bjørn Are With Andreassen / Unsplash)
Skriv et svar