Flyrejsende fra Billund kommer indirekte til at få glæde af, at Air France måtte afgive en masse landings-rettigheder i parisiske lufthavn som kompensation for at få fransk statsstøtte under Corona pandemien.
Det spanske lavpris-selskab Vueling har fået 18 af Air France’ tidligere ”slots” i Paris Orly lufthavnen, og ét af dem skal udnyttes til en ny rute mellem Billund og den franske hovedstad.
Ruten mellem LEGO klodsernes hovedstad og Paris skal efter planen åbne i begyndelsen af november og serviceres to gange om ugen.
Aftalen med den franske stat gør Vueling til en stor bruger af Orly lufthavnen. 28 ruter får Vueling med i alt 68 afgange. Det er næsten 10 om dagen.
Andre nye Vueling ruter fra Paris Orly fra november går bl.a. til Bergen i Norge, Hamborg i Nordtyskland samt Göteborg og Stockholm i Sverige.
Med nye rute kan rejsende fra Billund vælge mellem at bruge enten Orly eller Charles de Gaulle lufthavnen i Paris. Air France flyver nemlig også til den franske hovedstad fra Billund….
(Indledningsfoto til artiklen: Pedro Aragao / Wikimedia)
Skriv et svar