Som alle andre forlystelsesparker har også store Disneyland Paris måttet gennemleve et hårdt år på grund af Corona.
Nu er der imidlertid lys i horisonten for alle fans af Anders And, Fedtmule, Mickey Mouse osv. Disneyland vil åbne igen den 17. juni.
Det sker dog med en masse Corona relaterede restriktioner.
Således sælger Disneyland Paris kun et begrænset antal billetter, der udelukkende kan fås via et online booking system. Desuden skal gæsterne holde fysisk afstand, og alle besøgende fra seks år og opefter skal bære maske.
Med 15 millioner gæster om året er Disneyland Paris en af Europas største turist-attraktioner. Parken har holdt lukket siden sidste efterår.
Fra i morgen onsdag den 19. maj må Frankrigs butikker og kultur-institutioner åbne igen. Det samme gælder udendørs servering på restauranter, bistroer og cafeer. Yderligere åbninger ventes i juni….
(Indledningsfoto til artiklen: MacGyverNRW / Pixabay)
Skriv et svar