Alle flyselskaber i Europa er blevet enige om at kræve ansigts-masker af både passagerer og kabine-personale. Det samme er de fleste internationale lufthavne.
Enkelte flyselskaber som Qatar Airways er endda gået så vidt, at passagerer skal bære både mundbind og visir på deres rejser.
Det må være varmt og indelukket at sidde bag en personlig plexiglas rude plus et stykke stof over mund og næse i flere timer på en flyvetur.
Flyselskaberne har dog ikke kunnet enes om at holde midtersæderne fri i deres fly for at skabe en fysisk afstand mellem de rejsende.
Nogle enkelte selskaber praktiserer denne fordel af passagerer. Nok mest, fordi det er nemt at gennemføre, når flyene alligevel ikke er mere end halvfyldte.
Andre selskaber, der er vant til at sælge deres maskiner til sidste plads – f.eks. Ryanair – afviser pure at holde sæder åbne. Lavpris-selskaber kan kun tjene penge, når flyene er udsolgt eller tæt på.
Diskussionen om det ledige sæde har bølget frem og tilbage i adskillige uge. Det er mest aktuelt på Econony Class, hvor populære flytyper som Airbus A320 eller Boeing 737 typisk er indrettet med tre sæder på hver side af midtergangen.
Den er nu blusset op igen, efter at en videnskabelig analyse viser, at det tomme sæde kunne reducere risikoen for Corona smitte med næsten 50 procent.
Undersøgelsen er foretaget af statistik professor Dr. Arnold Barnett fra det højt ansete Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Boston.
Barnett og hans kolleger har tjekket sandsynlighede for, at flypassagerer smitter hinanden med virus – med eller uden tomt midtersæde mellem sig.
Den statistiske risiko for at blive smittet i et fuldt udsolgt fly er således 1 til 4.300. Med et tomt midtersæde falder risikoen til 1 af 7.700.
Analysen forudsætter, at alle passagerer bærer maske under rejsen. Alene masken reducerer risikoen for smitte med 82 procent. Den procedure virker altså godt.
Undersøgelsen måler kun på risikoen, så længe passagererne bliver siddende i deres sæde. Smittefaren øges betydeligt, når folk stiger på og af flyet eller, når de skal på toilettet undervejs.
Risikoen stiger desuden, når passagerer får serveret drinks eller mad ombord eller køber toldfrie varer i luften, fordi man kommer tæt på kabine-personalet.
Af samme grund har de fleste flyselskaber droppet servering på deres flyvninger. Potentielle smittekilder som gratis aviser og magasiner er også droppet.
Interesserede kan læse flere detaljer fra MIT-professorens undersøgelse via dette link….
(Indledningsfoto til artiklen: Nickyhardinguk / Pixabay)
Skriv et svar