Flere amerikanske flyselskaber har gjort det helt officielt. Mange europæiske mere uofficielt, fordi de alligevel havde så få gæster ombord på flyet. Nemlig lade midtersædet stå ledigt, så passagererne kunne få god fysisk afstand mellem sig.
Lufthansas lavpris-selskab Eurowings har også praktiseret det ledige midtersæde i et stykke tid. Her skulle passagererne bare betale 18 euro eller ca. 135 kroner for det.
Nu gør Eurowings det endnu mere og billigere. Med øjeblikkelig virkning koster det kun 10 euro eller 75 kroner at købe sædet ved siden af sig selv på flyet.
Bookningen af midtersædet skal foretages online hos Eurowings. Senere vil man også kunne gøre det telefonisk eller direkte på et Eurowings billet-kontor.
Sæder, der er booket sig ledige, vil blive markeret med et skilt på hovedpuden med teksten ”Booked to stay free”.
Tilbuddet om det frie sæde gælder alle Eurowings ruter og afgange. Flyselskabet tager dog forbehold for, at der skal være tilstrækkeligt med ledige sæder på maskinen.
Eurowings flyver i øjeblikket ikke til danske lufthavne på grund af Danmarks strenge rejse-restriktioner. Efter planen genoptages ruterne fra Københavns Lufthavn til Berlin, Hamburg og Düsseldorf fra maj….
(Foto: Eurowings)
Skriv et svar