Corona krisen har tvunget mange hoteller til at blive ekstra kreative.
De skal både både lokke de få rejsende, der er undervejs i denne tid, ind i netop deres hotel. Og så skal de indføre nye features og procedurer, som placerer hotellet helt med i første linie, når det gælder hygiejne og Corona sikkerhed.
Clarion Hotel Copenhagen Airport er det seneste af Københavns hoteller, der lancerer en smart Mobile Key løsning.
Den gør det muligt at tjekke ind, tage elevatoren, låse sig selv ind på værelset og til sidst tjekke ud igen. Uden at man kommer i tæt personlig kontakt med receptionisterne og andre gæster på hotellet.
Det centrale element i den kontakt-løse betjening er medlems-app’en fra Nordic Choice Hotels kæden. Den har over 200 hoteller i Skandinavien og i Baltikum.
Clarion er det tidligere Hilton hotel nogle få skridt fra Københavns Lufthavn. Faktisk kan man gå vejen i regnvejr uden at blive våd. Lufthavn, hotel og Metro station er nemlig forbundet med hinanden indendørs.
Clarion Hotel Copenhagen Airport har 383 værelser, en nyåbnet restaurant, bar og gode mødefaciliteter:
”Den nye kontakt-frie løsning har været undervejs i et stykke tid. Det er dejligt, at den nu er oppe at køre. Den er nem og bekvem for travle gæster – og så er den en god måde at holde afstand på,” siger hoteldirektør Jesper Olesen.
Hotelgæster, der foretrækker en personlig betjening, kan selvfølgelig fortsat besøge receptionen. Smilerynker ved øjnene er dog det eneste, man kan se. Alt personale, der har kontakt med gæsterne, bærer mundbind.
Som andre hotelkæder har også Nordiv Choice Hotels indført et omfattende program til forebyggelse mod virus smitte. På Clarion og de øvrige hoteller hedder det ”Safe Stay”….
(Indledningsfoto til artiklen: Clarion Hotel)
Skriv et svar