Historien om, at vi lader mobiltelefonen være slukket for at få ro, når vi er ude at rejse, holder slet ikke. Tværtimod bruger vi mobilen som en integreret del af rejsen. Og bestemt ikke kun til underholdning.
Det viser en ny undersøgelse fra det store analysefirma YouGov. Den afslører også, at laptop og mobiltelefon har hver deres vigtige rolle i forløbet af en rejse. Fra forberedelse og valg af rejsemål til booking af flybilletter, check-in og køb af aktiviteter i sommerferien.
Ifølge YouGov har 92 pct af de rejsende en smartphone med i bagagen. Den bruges flittigt undervejs. Ikke nødvendigvis til at tjekke, hvad der foregår derhjemme eller ude i verden. Snarere til at fortælle andre, hvor dejligt man har det i sin ferie. Billeder og videoer deles i stor stil med venner og familie.
YouGov fandt også ud af, at folk bruger teknologi forskelligt – alt efter situationen, hvor brugeren befandt sig og hvilke opgaver, der skal løses som del af rejsen.
Laptops dominerer, når rejsen forberedes. De har en helt central rolle under planlægning af turen og bestilling af billetter og hotel.
Næsten 70 pct bruger deres bærbare computer til de indledende forberedelser. Under 10 pct booker og bestiller fra deres mobiltelefon.
Fra det øjeblik, de rejsende forlader deres hjem, ændrer den teknologiske situation sig fuldstændigt. Laptoppen pakkes ned eller kommer måske slet ikke med på turen.
Den afløses af mobiltelefonen, som nu er en vigtig hjælper til at tjekke ind i lufthavnen og holde styr på rejseplanerne.
Over 60 pct. har mobilen fremme til check-in, boarding af flyet, ved ankomst til hotellet, leje af bil osv. Laptoppen er nok for stor og klodset at hive frem til de opgaver. Kun 30 pct. gør det.
anbefaler, at rejse-virksomheder lægger vægt på at lave hjemmesider, apps og services, der er særligt gode at bruge på små skærme. De rejsende slæber jo ikke rundt på store skærme. De bliver hjemme i stuen eller på kontoret.
Desuden vil det være godt at tilpasse online services, så de kan tilpasse sig dynamisk til ændringer i de rejsendes adfærd. Som den nye undersøgelse viser, er der nemlig forskel på, hvordan mennesker bruger ny teknologi undervejs i rejse-forløbet….
Skriv et svar