Man behøver ikke længere være typen, der træner op til triatlon eller et Marathon løb for at sætte pris på at få pulsen op på sin ferie.
Hver tredje dansker (34 pct) udnytter fridagene til at få sved på panden af andet end solens varme eller at kigge på flotte piger og mænd i minimalt outfit til stranden.
Særligt motions-præget træning som svømning, en rask gåtur, golf og jogging er populært hos danskere på ferie. Det er det hos knap hver femte – 18 pct
Knap hver tiende (otte pct) dropper dog al fitness og motion på ferien. Den skal bruges til afslapning og til at hygge sig med familien, venner eller nye mennesker, man møder undervejs.
Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks næststørste rejse-arrangør, Apollo, har foretaget blandt godt 1.000 af sine gæster.
Ifølge Apollo lader mange sig lokke til at motionere, når de ser feriehotellets faciliteter. Måske det er et veludstyret fitness lokale, den opvarmede pool eller andre gæsters aktiviteter på cykel, ved boldsport, løb eller svømning. Mange har nemlig for en sikkerheds skyld taget løbeshorts, t-shirt og sneakers med i bagagen.
Apollo har gennem mange år satset på at tilbyde aktiv ferie til sine rejsegæster. Senest har Apollo tilføjet det nye sports-resort Aqua Vista – Powered by Playitas i ægyptiske Hurghada.
Hotellet er det første af sin slags i Ægypten og det 15. sportshotel under Apollo Sports paraplyen. Flere andre er på vej….
Skriv et svar