Som det første af de store krydstogt-rederier har schweizisk-italienske MSC Cruises modtaget et Green Marine Europe certifikat.
Det er tale om en frivillig miljø-certificering til den maritime industri, som amerikanske Greene Marine og Surfrider Foundation har oprettet.
Sidstnævnte er en ”Non Governmental Organisation” (NGO) fra Europa, som vil beskytte verdens have og oceaner.
MSC Cruises opnåede det højest mulige pointtal i de otte områder, som rederiet blev bedømt i:
De omfattede bl.a. den udledte mængde af drivhus-gasser, affalds-håndtering, olierør i vandet, finstøv, svovl-dioxid, undervands-støj, emission af kvælstof-dioxider samt ansvarligt genbrug af skibsdele.
MSC Cruises og datterselskabet Explora Journeys har forpligtet sig til at måle sin miljø-påvirkning hvert år og sende resultaterne videre til Green Marine Europa, der foretager en uafhængig vurdering af dem.
Begge rederier har som mål at gå i ”netto-nul” inden 2050. Det vil sige, at krydstogtskibene ikke længere forurener med drivhus-gasser.
Siden 2008 er miljø-belastningen fra MSC Cruises faldet med 33,5 procent. Inden 2040 skal det være 40 procent.
I juni foretog rederiets nye flagskib – MSC Euribia – verdens første krydstogt uden forurening. Den foregik mellem værftet i Frankrig og København, hvor det nye skib sejlede på bio-LNG – flydende naturgas.
(Indledningsfoto til artiklen: MSC Cruises)
Skriv et svar