Schweiziske MSC er det seneste af de store krydstogt-rederier, der har meldt sig til det internationale ”Getting to Zero” initiativ. Det har som mål, at alle krydstogtskibe skal sejle helt uden CO₂ forurening i 2050.
De første forureningsfrie og grønne skibe skal sættes i drift senest i 2030. Ti år senere vil flere rederier som f.eks. Aida, Carnival og TUI Cruises være helt CO₂ fri – og i 2050 skal drivhusgasser være ren historie.
”Getting to Zero” initiativet søsat af Global Maritime Forum, Friends of Ocean Action og World Economic Forum i Davos. Til november ventes forslag til yderligere stramninger at blive forelagt ved FN’s næste klimakonference i skotske Glasgow.
MSC Cruises har hidtil koncentreret sig om projekter, der gjorde de nuværende skibsmotorer mere effektive og mindre forurenende. Desuden har MSC ligesom andre rederier arbejdet med landstrøm, hvor skibene sættes i stikkontakten, når de ligger i havn.
Disse initiativer er dog ikke tilstrækkelige, hvis man vil opnå sine langsigtede mål om at sejle grønt, indrømmer MSC’s topchef Pierfrancescp Vago.
MSC har derfor kastet sig ud i flere forsknings-projekter, hvor man udvikler nye teknologier og brændstoffer, der kan få krydstogtskibe til at blive langt mere forureningsfrie end i dag.
MSC er således med-udvikler på markedets første hybrid-skib, der kan sejle på både brint, flydende naturgas (LNG) og elektricitet.
MSC har samtidig bestilt sine tre første, rent naturgas-drevne krydstogtskibe. Ombord vil rederiet også eksperimenter med brændstof-celler….
(Indledningsfoto til artiklen: MSC Cruises)
Skriv et svar