I den forløbne weekend var store dele af Tyskland begravet i sne. Meget værre end det, som især Midtjylland oplevede her i landet.
Vinter-overfaldet syd for grænsen betød bl.a, at Tysklands næststørste lufthavn i München måtte lukke helt lørdag og søndag.
Det har betydet, at hundreder af strandede passagerer måtte overnatte i lufthavnens terminaler. Nogle af dem flere dage i træk.
München Airport er knap nok kommet sig over vinter-chokket i dag mandag, før alarm-klokkerne igen lyder over den store lufthavn.
På grund af forventet isregn i den kommende nat må München igen lukke i hvert fald det halve af tirsdag.
Derfor vil der ikke foregå hverken starter og landinger i Bayerns hovedstad fra midnat mandag aften og indtil klokken 12 middag.
Stoppet kan oså gå ud over flere morgen- og formiddags-fly mellem danske lufthavne og München. Derfor bør rejsende kontakte deres rejsebureau eller flyselskab hurtigst muligt.
Münchens lufthavn regner med, at mindst 150 af tirsdagens 770 planlagte starter og landinger må aflyses på grund af isslag….
(Indledningsfoto til artiklen: Lufthansa)
Skriv et svar