Hvis man synes, at det har været besværligt at flyve til udlandet i den seneste år med krav om maske på i lufthavne og fly, er det ingenting i forhold til de besværligheder, krydstogt-branchen har måttet kæmpe med.
Efter over et år med totale nedlukninger af havne og skibe havde mange rederier skruet op for aktiviteterne her i efteråret. I december var 239 krydstogtskibe således i søen igen verden over med plads til 425.000.
Den hastige udbredelse af den nye Omikron virus kan dog hurtigt sætte en dæmper på forventningerne:
Et par enkelte skibe har haft udbrud ombord, men det er alt rigeligt til, at de første rederier nu strammer sine Corona regler ombord.
Det har længe været et udbredt krav om, at alle passagerer og besætnings-medlemmer skal være fuldt vaccinerede og yderligere testet, før de får lov til at gå ombord.
Nu har verdens største og også det tredjestørste rederi – henholdsvis Royal Caribbean og Norwegian Cruise Line – bestemt, at alle skal gå med mundbind indendørs på skibe. Undtagelser er ophold udendørs og under spisning og drikning.
Beslutningen kommer bl.a. efter, at 48 gæster ombord på Royal Caribbeans ”Symphony of the Seas” skib blev testet positive i sidste uge.
Også Norwegian Cruise Line har haft Corona-udbrud. Det var på ”Norwegian Breakaway”, hvor mindst 17 blev testet positive tidligere i december.
Desuden har TUI oplevet Corona udbrud på et af sine skibe, der cruiser ved De Kanariske Øer….
(Indledningsfoto til artiklen: Fernando Jorge / Unsplash)
Skriv et svar