De færreste kan undvære musik, når de er på ferie. Hverken udenlands, eller hvis sommerferien tilbringes hjemme i haven, på danske strande, campingpladser eller i sommerhuse.
Den svenske streaming-tjeneste Spotify har alene 11.300 play-lister med sommer-musik. De er naturligvids enten sammensat med tidens aktuelle hits eller efter skaberens meget personlige smag.
Kun sjældent er spilleliste imidlertid tilpasset det land, som man besøger. Burde man egentlig ikke høre musik, der passer til ens sommer-destination – og som de lokale indbyggere vil nikke genkendende til med et stort smil.
Det er præcist, hvad det engelske online-rejsebureau Weloveholidays har gjort. Bureauet har med succes opereret siden 2012 i Storbritannien og Irland. Fra maj har selskabet også været repræsenteret I Tyskland som Loveholidays.
Rejsebureauets analytikere har brugt PlayList Miner til at søge efter de bedste sommer-melodier på Spotify.
I den forbindelse lod man programmet søge på nøgleord, der relaterede til de enkelte ferielande. Søgningerne blev foretaget den 29. maj 2023, så de udvalgte numre er fortsat meget aktuelle.
Overordnet set er ABBA og Harry Styles favoritter til sommer-musikken i de fleste europæiske lande.
Derefter følger Fleetwood Mac og Queen. De beviser samtidig, at oldies are goodies i øre- og hovedtelefoner hos feriegæsterne
Her kommer så årets sommerhits fordelt på de fem populære ferielande Grækenland, Italien, Spanien, Tyrkiet og Frankrig. Listerne er sammensat af weloveholidays:
Spanien
Ikke overraskende præges spillelisten for Spanien af latino-pop og spanske kunstnere som f.eks. Shakira, Enrique Iglesias, Daddy Yankee, Bad Bunny og mange andre.
På den spanske liste finder vi også mange klassikere som f.eks. Journey’s “Don’t Stop Believin” og gamle hits med Beatles eller Bob Marley.
Her er de fem mest populære sange til ferien i Spanien:
- “Me Gustas Tu” med Manu Chao
- ”Quevedo” med Bizarrap
- ”Hips Don’t Lie” med Shakira
- ”Don’t Stop Believin” med Journey
- ”Telepatía by Kali Uchis
Du kan også se den komplette Top-30 spilleliste til Spanien via følgende link.
Grækenland
Grækere og Grækenlands-rejsende må ganske enkelt elske ABBA. Hele 22 af sangene i den græske Top-30 er enten originale ABBA-numre eller cover-indspilninger med andre kunstnere.
Den eneste ikke-ABBA nummer, der finder plads i sommerens Top-5, er ”Firebird” med det græske band Tuber.
Andre kunstnere, som har fundet vej til den græske Top-30, er f.eks. Harry Styles, Fleetwood Mac og Queen:
- ”Chiquitita” med ABBA
- “Lay All Your Love on Me” med Dominic Cooper
- “Honey, Honey” med Amanda Seyfried
- “Our Last Summer” med Colin Firth
- “Firebird” med Tuber
Se den komplette playlist til Grækenland her.
Italien
Den italienske play-list indeholder en del italienske stjerneskud, men præges ellers af mange klassiske soft-hits.
De øverste tre pladser er indtaget af italienske kunstnere og stammer alle tilbage fra 1980’erne.
Længere nede i Top-30 finder man bl.a. tre vinder-sange fra det internationale Melodi Grandprix og nye overraskelser som f.eks. Måneskin:
- ”L’Italiano” med Toto Cutugno
- “Felicità” med Al Bano og Romina Power
- ”Sarà perché ti amo” med Ricchi E Poveri
- ”Volare“ med Dean Martin
- „Gimme! Gimme! Gimme!“ med ABBA
Klik her for at se den komplette spilleliste til Italiens-ferien.
Frankrig
Den ultimative sommer-playlist til Frankrig er en blanding af flere forskellige stilarter i musik.
Her finder vi både nye hits som ”Mr. Brightside” fra The Killers eller ”Shake It Off” med Taylor Swift og klassikere a la ”Sweet Home Alabama” med Lynyrd Skynyrd, ”Hotel California” med Eagles eller ”Voulez Vous” med ABBA.
Franskmændene er imidlertid meget stolte af deres musik-tradition. Derfor bør man bl.a. lytte til Edith Piafs berømte “Non, je ne regrette rien”, Joe Dassins ”Les Chamos Elysees” eller den nye ”Papaoutar” med Stromae, når man holder ferie i Frankrig.
Her er Top-5:
- ”Mr. Brightside” med den Killers
- “Sweet Home Alabama” med Lynyrd Skynyrd
- “Papaoutai” med Stromae
- “Non, je ne regrette rien” med Edith Piaf
- “As It Was” med Harry Styles
Se hele den franske spilleliste her.
Tyrkiet
Den ultimative spilleliste til ferie-opholdet i Tyrkiet er spækket med internationale pop-hits a la Harry Styles’ “Watermelon Sugar”, Justin Timberlakes “Can’t Stop the Feeling!’, Calvin Harris’ “Summer” eller Meghans “Better When I’m Dancing”.
Remixes som Imanbeks version af SAINt JHN’s “Roses” eller Pitbulls “Give Me Everything” (feat. Ne-Yo, Afrojack & Nayer) findes også IiTop-30 og giver den et godt party-potentiale.
Næsten ingen tyrkiske artister finder plads på sommerens spilleliste.
Den eneste undtagelse er Akbaba Ikilisi med “Darıldım Darıldım Şarkı Sözleri”. I denne sang hører man bl.a. en elektrisk saz, der er et traditionelt tyrkisk strenge-instrument.
Og så her til sidst de fem vigtigste numre på en tyrkisk sommer-playliste:
- “One Kiss” med Calvin Harris og Dua Lipa
- “Watermelon Sugar” med Harry Styles
- ”Danza Kuduro” med Don Omar
- ”Better When I’m Dancin‘” med Meghan Trainor
- “As It Was” med Harry Styles
Den komplette Top-30 til Tyrkiet ferien kan studeres via dette link….
(Indledningsfoto til artiklen: Bruno Gomiero / Unsplash)
Skriv et svar