Fly-entusiaster, der holdt øjne og ører åbne, mens de stod på Flyvergrillen i Kastrup og kiggede på starter og landinger, ville nikke anerkendende.
Nu har Københavns Lufthavn nemlig for første gang haft besøg af et stort Airbus A350 fly. Det ankom tirsdag med Qatar Airways, der var på Europa-turne for at præsentere sit nye – og ret utrolige – Qsuite koncept til Business Class.
Business har altid ligget sådan lidt i klemme mellem Economy og First Class. Sådan er det bestemt ikke længere. Qatar Airways QSuite tilbyder nemlig plads som på førsteklasse til en almindelig ”full fare” billet på bizz.
Førsteklassen betyder bl.a, at hver passager på Qsuite har sin egen private kabine med et pænt stort arbejdsbord til laptoppen, en farveskærm på 22 tommer – og muligheden for at forvandle sit sæde til en fuld-længde seng i enkelt eller dobbelt format.
Alt efter passagerernes ønske kan Qatar Airways flytte panelerne mellem de enkelte kabiner. På den måde kan et par bo i et flyvende dobbelt-værelse. Kolleger, venner og familie kan sidde sammen i flere kabiner, som væggene er brudt ned imellem.
Qatar Airways tilbyder nu sin Qsuite på ruten mellem København og Doha i Qatar, der ligger lige nord for Dubai på den østlige del af den arabiske halvø.
Fra den 1. juli vil alle Qatar Airways daglige morgen-afgange fra København blive betjent med Boeing 777 maskiner med Qsuites. Der vil være 42 QSuites ombord, hvoraf seks har dobbeltseng, og fem har mulighed for dobbeltseng.
I udklappet tilstand er sengene 200 centimeter lange. Sæderne er 54,6 cm brede, og kabine-væggene 135 cm høje. Det betyder, at man kan have et rimeligt privatliv uden generende kiggen over skulderen fra ens sædenabo.
Trends & Travel var inviteret med på en prøvesidning og -ligning af QSuite konceptet,, da Qatar Airways besøgte Københavns Lufthavn med sit nye Airbus A350-1000 fly i mandags. Qatar var i 2018 det første flyselskab, der modtog Airbus’ hidtil største variant af sit A350 fly til de lange distancer.
Qatar Airways har hjemmebase i Hamad International Airport i Doha, der konstant kappes med Changi lufthavnen i Singapore om at være verdens bedste.
Flyselskabet nåede i marts op på 250 maskiner, der servicerer 172 destinationer verden over. Doha er en populær mellemstation for danske rejsende, der skal videre til Østen eller Afrika….
Skriv et svar