Man kan rejse verden rundt og besøge spændende steder af mange forskellige grunde.
Nogle går efter byer med den bedste shopping. Andre søger sol, varme og blåt badevand. Atter andre tager afsted for at få kulinariske oplevelser. Mange vil gerne besøge museer osv.
Den store engelske avis The Telegraph foreslår, at man skal prøve at rejse for at få mere kulør på tilværelsen. Kort sagt for at opleve de mest farverige destinationer på denne jord.
Avisens erfarne rejse-skribenter har udvalgt 20 steder, hvor kulørerne er iøjnefaldende og spændende. Undervejs kommer vi hele kloden rundt – og tager et enkelt stop i Danmark.
Briterne mener nemlig, at København fortjener at komme på den farveglade Top-20. Det skyldes primært de gamle huse i Nyhavn, men forfatterne fremhæver også de mange cykler og de korte afstande, som gør det nemt at spadsere rundt i Københavns hyggelige stræder.
Under alle omstændigheder ser København ud til at være kommet i godt selskab. I kan se hele Telegraphs liste over 20 destinationer med kulørerne i orden – inklusive beskrivelser af hvert enkelt rejsemål – via dette link….
- Fiskerbyen Burano i Italien (se indledningsfoto)
- Isla Mujeres i Mexico
- København I Danmark
- Wroclaw i Polen
- Havana på Cuba
- Chefchaouen I Marokko
- Juzcar I Spanien
- Buenos Aires I Argentina
- Menton I Frankrig
- Vernazza I Italien
- Miami I USA
- Curacao I Caribien
- Valparaiso I Chile
- Cape Town I Sydafrika
- Jodhpur I Indien
- Guanajuato i Mexico
- Rio de Janeiro I Brasilien
- Istanbul I Tyrkiet
- Portmeirion I Wales
- Tobermory I Skotland
Skriv et svar