I morgen, den 1. oktober, er det International Coffee Day.
Den fejrer Emirates meget oplagt med at fortælle sjove detaljer omkring de store mængder kaffe, som året rundt drikkes i flyselskabets mange passagerfly og luftfarts-lounger.
Der er tale om enorme mængder af den populære kaffebønner.
Totalt set serverer Emirates 170 tons kaffe om året. De 130.000 kilo alene i flyene, der forbinder 140 destinationer verden over. København er en af dem.
Emirates byder på flere typer og mærker kaffe som f.eks. Lavazza fra Italien, Coffee Planet fra Dubai og The Nairobi Coffee and Tea Company fra Kenya.
Rejsende på Economy eller Premium Economy Class får serveret kaffe én eller to gange på flyvningen.
Business og First Class passagerer kan vælge frit mellem en stribe forskellige Lavazza kaffe-specialiteter som cappucino, espresso, macchiato, affogato al café og koffein-fri.
Emirates har såmænd også sit helt eget mærke i traditionel arabisk kaffe – Qahwa. Den hedder Mattina’s og er brygget efter flere hundrede år gamle opskrifter.
Det vil sige, at den indeholder de fineste Arabica bønner fra Cerrado de Minas regionen i Brasilien samt naturligt kardemomme og safran fra Guatemala.
Emirati Qahwa serveres dog kun til First Class passagerer verden over, ligesom den kan bestilles i flyselskabets First og Business Class lounger.
I de 34 Emirates lounger i lufthavne verden over drikker 2,1 millioner passagerer hvert år 14.000 kilo kaffebønner.
På hjemmebane I Dubai har Emirates syv luksuriøse lounger, der får besøg af 5,1 millioner gæster om året. De drikker så 26.000 kilogram kaffebønner….
(Indledningsfoto til artiklen: Emirates)
Skriv et svar