Sikkerheds-videoer i passagerfly er heldigvis ikke, hvad de har været. Mange flyselskaber har nemlig udskiftet deres gamle og kedelige demo-videoer med nye, hvor det ligefrem er blevet sjovt og underholdende at blive mindet om sikkerhedsbælter, iltmasker og nødudgange.
Air New Zealand er vel nærmest verdensmester i sikkerheds-videoer. I hvert fald har selskabet fra den anden side af jorden netop udsendt sin skægge video nummer 18.
Denne gang har Air New Zealand hentet direkte inspiration fra den berømte gamle hip-hop gruppe Run DMC og dens hit ”It’s Tricky”. Også Sister Undergrounds ”In the Neighbourhood” har lagt toner til den festlige sikkerheds-video.
Videoen har optrædender af en hel række kendte kiwier – altså new zealændere. Det er f.eks. skuespilleren Julian Dennison og musikere som Kings, Theia og Randa.
Flere end 30 grupper fra den fjernt liggende øgruppe deltager i videoen – heriblandt en dansetrup fra Wellington, et frivilligt brandværks korps fra Otago og et større antal rytmiske sports-gymnaster. I alt 600 medvirkende.
Den nye video er indspillet på flere locations rundt om i New Zealand. Undervejs får vi små klip fra bl.a. Auckland, Wellington, Dunedin, Balclutha, Hokitika og Naseby….
Skriv et svar