Det kan godt være, at mange udlændinge og nok især vesteuropæere synes, at USA’s præsident Donald Trump både gør og siger mærkelige ting.
I en periode kunne USA også mærke en helt konkret nedgang i turister. Godt hjulpet af de restriktioner, som Trump regeringen indførte for især flyrejsende og de deciderede forbud mod passagerfly fra en række lande i Mellemøsten og Nordafrika.
I New York har man tilsyneladende ikke mærket en negativ Trump effekt. I hvert kan New York melde om en ny besøgs-rekord for niende år i træk.
Over 65 millioner mennesker besøgte ”Big Apple” i 2018. Året før kom 63 millioner, og for ti år siden var det kun 44 mio.
New Yorks borgmester, Bill de Blasio, tager de helt store og blomstrende ord frem, når han skal beskrive turismens udvikling i hans by:
”De nye tal viser, hvad enhver new yorker ved: Vi har verdens bedste by at besøge og at leve i. New York står for de ægte amerikanske værdier. Vi støtter mangfoldighed og byder alle mennesker velkommen,” siger de Blasio i en kommentar.
Af de 65 millioner besøgende i New York sidste år, kom de 51,6 mio. fra andre dele af USA. Godt 13,6 millioner rejste ind fra udlandet.
Fleste internationale gæster fik New York fra Storbritannien. Derefter følger Kina, Canada, Brasilien og Frankrig….
Skriv et svar