Selvom SAS allerede har fået statsgaranterede milliard-lån fra den svenske og den danske regering samt er del af den støtte-ordning, som den norske regering har etableret, er det langt fra nok til at holde luft under vingerne på det nordiske flyselskab.
Her til morgen meddelte SAS derfor, at selskabet får brug for 12,5 milliarder svenske kroner – knap ni mia. danske – i frisk kapital for at kunne overleve på længere sigt.
Den svenske regering står klar med fem milliarder af det ønskede beløb. Det svarer til 3,5 mia. danske kroner.
Om Danmark skal spytte resten i kassen, fremgår ikke af SAS’ pressemeddelelse. Kun at Christiansborg er parat til at støtte planen om en kapital-tilførsel til flyselskabet.
”Formålet med rekapitalisering-splanen er at sikre, at SAS er fuldt finansieret, og at egenkapitalniveauet vil være som før COVID-19, når forretnings-omfanget vender tilbage til de niveauer, der gjaldt før COVID-19,” skriver SAS.
Den nye kapital fra Sverige, Danmark og muligvis også Norge er kun en del af planen for et fremtidigt SAS.
Flyselskabet har desuden fyret 5.000 medarbejdere – heraf 1.750 i Danmark. Samtidig skæres ned på budgetterne til markedsføring, IT og produkt-udvikling.
Alt i alt ønsker SAS at blive mellem 15 og 25 procent mere effektiv inden for alle områder af koncernen.
Flyselskabet håber at få den nye rekapitaliserings-plan i hus inden udgangen af juni måned….
(Indledningsfoto til artiklen: Sharon McCutcheon / Unsplash)
Skriv et svar