Det er ikke kun Venedig og Santorini, der er trætte af for mange og for store krydstogtskibe, hvis skorstene rager langt op over byens tage.
Nu melder den kendte fransk turistby Nice sig også i koret.
Hvis det står til Nice´ borgmester Christian Estrosi, skal det allerede fra den 1. juli være forbudt for krydstogtskibe på over 190 meter i længden og over 900 passagerer at ankre op i den sydfranske havn.
Borgmesteren er ikke kun træt af skibenes størrelse. Han hævder også, at store krydstogtskibe fremmer lavpris-turisme, som Nice slet ikke er interesseret i.
”Turisme ja, men over-turisme nej. Krydstogtskibe forurener og afleverer masser af discount turister, der ikke bruger nogen penge i byen, men masser af affald, sagde Christian Estrosi ved et borgermøde for et par dage siden.
”Hvis det er meningen med krydstogter – så har de ingen plads hos os,” fortsatte han.
Estronis udmelding kommer ikke som nogen overraskelse for dem, der bor i Nice.:
Ifølge det lokale medie ”Nice Matin” har han i årevis kæmpet mod forurening fra store skibe i byens havn, der modsat mange andre byer ved Middelhavet har beboelse-kvarterer tæt på havne-bassinet.
Nice’ beslutning skal godkendes af det politikerne i regionen Alpes-Maritimes, hvor byen hører under. Denne region er nok bedre kendt som Cote d’Azur.
Her ligger også en endnu større krydstogt-havn end Nice’. Det er nabobyen Villefranche-sur-Mer, der på grund af sin dybe naturhavn sagtens kan håndtere skibe med op til 3.500 passagerer.
Skulle Nice borgmesterens ønske blive opfyldt, vil det også gå ud over Villefranche-sur-Mer, der ligger i samme kommune.
Modstanden i Villefranche-sur-Mer synes ikke helt så stærk. Måske, fordi krydstogt-skibene står for 20 procent af omsætningen i den lille by.
En hel stribe af de kendte krydstogt-rederier vil blive berørt, hvis Nice forbyder større krydstogtskibe. Det er f.eks. Royal Caribbean, MSC, Norwegian Cruise Lines, Cunard, Viking og Holland America Line.
Cote d’Azur regionen havde besøg af 670.000 krydstogt-passagerer i 2023. Ud over Nice og Villefranche-sur-Mer den tredje krydstogt-havn i regionen….
(Indledningsfoto til artiklen: HPGruesen / Pixabay)
Skriv et svar