Corona-vaccinerede turister fra hele verden må igen rejse ind i Norge, uden at de skal gå i karantæne efter ankomsten.
Har man sit Coronapas og sine stik i orden, skal man dog fortsat lade sig teste og registrere efter indrejse i Norge. Testene er gratis.
Test-stationer er placeret i Norges internationale lufthavne, færgehavne og ved større grænse-overgange. Alle norske grænse-overgange er i øvrigt åbne igen.
Testkravet gælder for alle uanset vaccine-status. Folk uden vaccination slipper også for karantæne, men skal aflevere to Corona tests – både den ved ankomst og en, der er foretaget inden afrejse.
Norge håber, at indrejse-lettelserne vil få gang i turist-strømmene igen. Især har nordmændene savnet gæster fra USA og andre internationale lande uden for EU.
Tjek for en sikkerheds skyld rejsevejledningen for Norge på det danske udenrigsministeriums hjemmeside via dette link. Reglerne kan nemlig ændres med kort varsel….
(Indledningsfoto til artiklen: Stein Egil Liland / Pexels)
Skriv et svar