Danmarks luftfarts-branche er kedelig og grå som en november-dag, når man sammenligner med,, hvad der sker i mange andre lande i Europa.
OK – også i Danmark kæmper de lokale flyselskaber for at overleve. Norwegian har nærmest trukket sig ud. Great Dane Airlines er flyttet til Vietnam, og DAT trodser reglerne ved at arrange golf-rejser til Madeira.
I Norge er dramatikken meget større, og den er ikke blevet mindre af, at et nyt flyselskab går på vingerne i første halvår af 2021.
Det skal hedde Flyr og har arvingen fra et af Norges tidligere flyselskaber Braathen som primus motor og investor.
Ifølge norske medier har Erik G. Braathen samlet en håndfuld erfarne flok omkring sig, der tidligere havde ledende stillinger i Norwegian.
Flyr kommer til at slås med SAS, Norwegian, Widerøe og Wizz Air. I øjeblikket er konkurrencen benhård og billetpriserne i bund, fordi ungarske Wizz er gået ind på de mest populære flyruter i Norge.
På sin hjemmeside skriver Flyr, at selskabet skal trafikere mellem norske byer og kendte rejsemål i Europa. Det er jo det samme, som både SAS, Norwegian og Wizz Air gør.
Flyr vil tilsyneladende også udfordre de konventionelle måder, som rutefly-selskaber drives på. I stedet for at have faste afgangs-tider fordelt på hele dagen vil Flyr kun gå på vingerne, når passagererne ønsker det.
Hvordan Flyr vil gennemføre i praksis kun at flyve, når der er behov og efterspørgsel, står som et stort spørgsmålstegn for branchefolk.
Passagerfly skal jo vedligeholdes og stå klar hele tiden Besætninger skal også være til rådighed, uanset om der nu er få eller mange rejsende, der har bestilt billet.
Flyr slår meget på, at selskabet vil gøre flyvning meget enklere end i dag. Formentlig vil det også betyde lave priser, og så kan Norge nemt blive det land i Europa næste år, hvor billet-krigen er blodigst.
En helt anden sag er, at Flyr tilsyneladende ikke har fået sin finansiering på plads endnu. Nogle branchefolk tvivler direkte på, at det nogensinde kommer i gang, skriver de norske medier.
Erik G. Braathen søgte for nogle måneder siden om at få del i den statsstøtte, som den norske regering bevilgede til Corona-ramte flyselskaber.
SAS, Norwegian og Widerøe fik statshjælp, mens Braathen fik afslag på de 1,5 milliarder norske kroner, som han havde søgt som opstarts-hjælp….
(Indledningsfoto til artiklen: Flyr)
Skriv et svar