Ligesom Danmark har Norge indført strengere rejse-regler af frygt for de nye og mere smitsomme Corona variationer.
De stramninger går nu også ud over krydstogterne, der ellers er vokset til at være en betydelig spiller i den norske turist industri.
Regeringen i Oslo har således vedtaget at forlænge sine restriktioner for krydstogter langs den norske kyst og til Svalbard frem til den 1. maj. Til den tid vil nordmændene igen revurdere situationen.
De nye stramninger inkluderer forbud mod krydstogter til den arktiske ø Svalbard, som mange ellers havde regnet med ville blive et af sommerens hits.
Kun daglige sejladser med maksimalt 30 personer er tilladt. Tallet inkluderer både passagerer og besætning.
De populære Hurtigruten postskibe kan fortsætte med at sejle, fordi de betragtes som en del af den norske infrastruktur.
Det samme kan mindre krydstogter langs kysten, der starter i Norge og kun besøger norske havne. De må dog kun sejle med 50 procent af deres normale passager kapacitet og ikke over 200 mennesker ombord. Besætning medregnet.
Rederier og rejsebureauer, der vil sejle passagerer langs Norges kyst, skal på forhånd have deres planer for sundhed, hygiejne og sikkerhed godkendt af de norske myndigheder.
Lige nu er disse regler ikke aktuelle for danskere. Norge er nemlig lukket for alle udenlandske turister….
(Indledningsfoto til artiklen: Oberaichwald / Pixabay
Skriv et svar