Norges berømte Hurtigruten rederi har allerede vist vejen med sine nye hybride færger og krydstogtskibe, der sejler på flydende naturgas og elektricitet.
Fra 2026 skal alle skibe være lige så forurenings-begrænsende som Hurtigrutens nye. Ellers får de ganske enkelt ikke lov til at sejle ind i norske fjorde som f.eks. de piktoreske Geirangerfjord og Nærøyfjord. Begge farvande er udnævnt til UNESCO verdensarv.
Det har den norske regering og parlamentet besluttet som led i sin grønne strategi, der også omfatter store tilskud til at få nordmændene til at udskifte deres benzin- og dieselbiler med elektrisk drevne køretøjer.
Krydstogt rederier kan dog ikke læne sig tilbage og mene, at 2026 er om mange år. Hvis de vil have skibe, der anløber norske fjorde – og især de to mest berømte – skal de gøre deres nuværende fartøjer mindre forurenende allerede fra nu år.
Eller som det hedder i de norske politikeres nye retningslinier: ”Skibene skal løbende tilpasses den miljø-tekniske udvikling.”
Ifølge den norske turist organisation Visit Norway sejler allerede to store udflugtsskibe med hybrid drivkraft i Nærøyfjorden. Det er ”Vision of the Fjords” og ”Future of the Fjords”.
Inden længe skal Hurtigruten dele sin rutetrafik langs Norges kyst med det konkurrerende rederi Havila. Her vil man have i hvert fald nogle af sine skibe omdannet til gas- og eldrift i år 2021….
Skriv et svar