Norwegian vil sikre sin position som det næststørste flyselskab i Københavns Lufthavn efter SAS.
Det skal bl.a. ske med åbning af sin tiende nye direkte rute fra den danske hovedstad i den kommende sommer-flyveplan.
Den går til den slovenske hovedstad Ljubljana, der for nylig blev kåret som Europas bedste storby-rejse-destination.
I november meldte Norwegian ud, at man ville tilføje 40 nye ruter til sit sommer-program, der indledes med udgangen af marts. Hele 17 af dem var fra Danmark – og ni fra København.
Når ruten flyves første gang den 29. april, vil mange danskere være ekstra opmærksomme på Sloveniens eksistens.
Kun nogle få uger senere tørner de danske fodboldherrer nemlig mod slovenerne ved fodbold-EM i Tyskland.
Mange flere danskere burde dog kende det lille land i det centrale Europa. Især Sloveniens hovedstad Ljubljana tiltrækker sig nemlig stor opmærksomhed.
Byen er bl.a. blevet kåret som European Green Capital og udnævnt so en af verdens 100 mest bæredygtige rejsemål.
Ljubljana berømmes bl.a. for sin storslåede arkitektur, hyggelige brostens-belagte gader, grønne parker og Ljubljanica-floden, der løber igennem byens historiske centrum.
Ljubljana og Slovenien modtog den første Michelin-stjerne i 2020, og maden kan passende ledsages af en lokal vin.
Slovenien er først og fremmest kendt for sine mange orangevine, som også har fundet mange tilhængere i Danmark. Både hos mad-anmeldere og almindelige mennesker.
Norwegian bliver første flyselskab med en direkte rute mellem København og Ljubljana. Den betjenes første gang den 29. april.
Afgangene vil være hver tirsdag og lørdag i højsæsonen og hver mandag og fredag uden for den travleste ferietid om året….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
.
Skriv et svar