Selv om Norwegian har gearet ned i sin ekspansion for at tjene flere penge på bundlinien, betyder det ikke, at det norske lavpris-selskab står stille på det danske marked.
Tværtimod udvider Norwegian fra slutningen af oktober med to nye direkte ruter fra København til den tyske stor-lufthavn München og til Fuerteventura i Spanien.
Franz Josef Strauus Airport i München er ikke kun porten til Oktoberfest, fodbold hos Bayern München eller BMW’s bilfabrikker.
München har i det hele taget udviklet sig til at være Sydtysklands og Central-europas kraftcenter for både industri og kultur. Desuden er der ikke langt fra lufthavnen til de første skisport-steder i Alperne.
Fuerteventura er et populært rejsemål for flere andre Norwegian-betjente lufthavne i Skandinavien.. Det var derfor oplagt at lade København være den næste i rækken.
Ruten fra København (CPH til München (MUC) åbner Norwegian den 31. oktober og vil blive betjent tre gange om ugen – torsdag, lørdag og søndag. Priserne begynder ved 299 kroner for en enkelt-billet.
København – Fuerteventura (FUE) begynder den 28. oktober med en enkelt afgang hver uge – nemlig om mandagen. Her kan man købe en enkelt-billet fra 799 kroner til den solbeskinnede spanske ferieø….
Skriv et svar