Næsten alle flyselskaber har travlt med at markere sig grønnere i disse klima-fokuserede år. Mange har derfor investeret i aftaler om at få leveret f.eks. bio-benzin som en mindre procentdel af brændstoffet i deres flys tanke.
Norwegian går nu en anden vejr og bygger verdens første e-fuel produktions-anlæg i fuld skala. Det placeres i Mosjøen i det nordlige Norge og skal drives sammen med virksomheden Norsk e-Fuel.
Målet for Norwegian er at reducere sit CO₂ aftryk med 45 procent inden 2030. I den forbindelse kan den nye fabrik være en vigtig milepæl.
I modsætning til bio-benzin fremstilles elektro-brændstof – også kaldt e-fuel eller Power-to-X – ikke af gamle madvarer eller affald fra land- og skovbrug.
I stedet er det nye fly-brændstof syntetisk og laves ved hjælp af CO₂ fangst og grønt brint fra bæredygtige energi-kilder.
Hidtil har e-fuel været betragtet som meget dyrt. Fremstillingen kræver nemlig store mængder strøm, der skal komme fra andre steder.
Norge er rigt på vandkraft, som med fordel kan udnyttes til e-fuel fabrikker, og dét er præcist, hvad der sker med den nye Norwegian fabrik.
Her bliver elektro-fuel fremstillet af 100 procent vedvarende energi. Ud over vand er det biogent CO₂ fra genbrug eller CO₂ indfalget direkte fra luften.
Slut-produktet skal reducere drivhus-gas-udledningerne fra flymotorer med op til 99 procent, når man sammenligner med de nuværende fly, der bruger fossile brændstoffer.
Hvis alt går vel, kan produktionen af elektro-fuel i Mosjøen begynde i 2026. Anlægget skal dække op til 20 procent af Norwegians behov for bæredygtigt flybrændstof frem mod 2030.
I forbindelse med den nye aftale med Norsk e-Fuel har Norwegian investeret over 50 millioner norske kroner for at få en minoritets-andel i den fælles fabrik….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar